En Extract paa Giensuar emodt thend lange och vrange Klegt, the Jslandsfarer aff Hamborg haffue førdt for koningl. Maist. vor Allerkieristhe naadige Herre.

Først er her en lang Forklaring oc Suar paa the størsthe oc Hoffuid Artikle ij the Hamborgers Klegt: Dog fast myndre end theris Klegt vdkreffuer oc thet seg burde. et cetera. som findis her hoes Laurentz Mulie.

Ther hoes Laurentz Mulie ij egenn Persoenn oc nogle met hannum som oc haffue væridt paa Jslandt, oc vide ther Sandhedt om.

End er her hoes Christiernn Schriffuers egenn Handschrifft, Fogit paa Bessestedt paa Jslandt, met huilcken the Jslandsfare aff Hamborg spellidt passen. et cetera. Aff huilcken Schrifft huer christenn maa klarligen forfatte rett oc vrett, Naboskab oc Tyendskab, dog thet forsmøckis. Dog findis ther ij Gudz aluarlige Sandhedt, blodige Saar, mange dunslag met Steen, Hamre oc met fyerröer, fengsell met bast oc boendt, førdt met Voldt, offuermact oc Hoffmodt fra stedt till stedt. Sodant icke aldene met forscreffne Christiern Schriffuer oc hans Metthienere som ere alle kongl. Maytts thienere, men oc saa forjagedt oc slagidt voris fattige, vmegtige Drenge oc thienere fra vort rettfangenn godz.

Ther nest haffue the met voldt oc vrett bort tagidt oc bortfordt bode kongl. Maytts Fiisk, aff Lodder oc Landskyldt, som vdi Christiern Scriffuers Regiister klarlige findis. Sambledis fraa os vore rettfangne oc kiøbte fiisk, vore fattige drenge slagne oc jagne therfra, Som løbber seg epther clare register oc the fattige thieneris vnderwisening tilsammell:

1 lester oc viii fiske met Lubber oc Langer. oc xxv daler xiij skelinge Danske.

Thette altsammell, saa met voldt oc offuermact haffue the giort vdenn ald christen Adwarsell, oc vij endnu paa thenne dag kiende oss aldri at haffue væridt Aarsage till saadane theris Voldegiarning med nogen Vrett emodt thennom ij noger Made, vij eller vore et cetera.

Vill nogen sige, at vi haffue tagit nogit aff thet forbrodne Hamborger godz, oc giort thet oss till Profiit oc baade, oc thet forwandledt ij fijsk. et cetera.

Ther till sware vij: Thet skall aldri bewises met nogen Erlig Mand, at vij haffue tagidt eller ladt tagidt nogit godtz, enthen fraa een eller anden, eller nogit sodant er oss till Regnskab tilregnit, lidet eller megit nogen tiidt.

Dog haffue vij forfaridt, at kongl. Maytts. Landfoget Lauritz Mulie oc andre kongl. Maytts. Befalingsmend paa Jslandt haffue antagit nogit Godtz, som sigis at være forbrott Godz for vloffuelige Vyntherlag, epther Jslands log, oc loffuelige Adwarsell. et cetera.

Hertill suarer forscreffne Lauritz Mulie nu som hand altide giort haffuer, at alt thet Godz, som hand saa haffuer tagit eller ladit tage, thet vill hand selff suare till, oc staa huer mand till rette met sin beskedt oc Leylighedt.

Vill the Jslandsfare aff Hamborg sige, at kongl. Maytt. vor Allernaadigste Herre aff Gunst oc Naade nu forleden ij faste ij Flensborg¹ vnthe thennom sodant theris forbrott Godtz igien, oc at thet motte icke vederfaris thennom epther forscreffne vor kieriste naadige Herris breffs Liudelse paa Jsland, oc at the therfore giorde Voldt, oc toge fra kongl. Maytt. oc fraa oss. et cetera.

Ther till suare vij saa: Vor naadigste Herris breff vdgiffuit ij Flensborg, liudendis at kongl. Maytt. vor Naadigste Herre raadde oc saa for gott an, at Laurentz Mulie paa thend tidt skulde ijgien giffue thennom sodant forbrutt Godtz. et cetera. Thet breff kom icke oss till hande før end Lauritz Mulie var affseyglit till Jslandt, oc thet stodt oss icke till at skaffe samme breff epther hannem til Jslandt. Therfore lade wij strax skriffue vor naadigste Herres Canceller till, at saa var skedt. Oc vij finge Giensuar, at the aff Hamborg eller aff Lübcke finge liige thet samme vor naadigste Herres breff met thennom till Lauritz Mulie till Jslandt. et cetera. Oc som vij nu forfare, tha vdretthe forschreffne Jslandsfare aff Hamborg altsamell sodant Voldt oc offuermagts bewiisning met loff oc tag,førend the skickede Lauritz Mulie forscreffne kongl. Maytts vor Naadigste Herris breff, oc før end the fuore till Allting. et cetera. Saa er sodant theris Paafundt usandt oc ey nocksom till sodant Voldt oc Offuerfaldt. et cetera.

Vill ther talis om Biscop Joenn oc hans handell emodt oss et cetera. Ther till suaris, at Biscop Joenns Vhørsomhedt oc vchristelig Regimente haffuer giffuit sig tilkiende vi. eller vii. Aar siden forledenn, oc Guds Ordz fattige thienere haffue liidt oc liide megit Forfølgelse paa Jslandt. Till huilcket wij ere vskyldige, oc Gudt almegtigste vedt, at thet er oss gantske leedt. Men oss forhobis till Gudt oc kongl. Maist. sambledis till Hans naadis forstandige Raadt, at the vell offuerweye oc betencke thend Sag at forhandles christeligen oc rett.

Thesse ere nogle Hoffuit Artickle. j thend anden lange scrifftlige beretning findis mere beskeedt.²

Ske altiide Gudz gode Villie.

Konningiige Maiestets Vor allernaadigste Herris alle tiide oc stedze villige oc tro Undersotthe, mett Liff oc Godtz, Natt oc dag

Borgemester oc Raadtmendt ij Kiøbnehaffn.