Wij kristiern med guds naad. Dannmarks. Suiarikis. Norigis. Wenndis ok gotes konung. hertug j slesvijk ok j hollsten, Stormari ok tittmerskin hertug. Greifi j olldinborg ok delmenhorst

Giori alle uiturligt ath wor kiæri vnndersathe ok menek allmuugi. semm byggia upp á uort ok krununar lannd island. Hafum nu haftt theiris bod huus os. med theiris bref ok skrifelsi,¹ kiærenndis ath at [!] utlenski menn liggi þar j lanndit winterlægi ok holldur ther hus ok garda vit stranndin. moti lanndzins lag. ok giori inbygiaren stortt forfang. ok locke fra þeim theris thínestefolk. suo byndurner kunna ei ath hafa maktt ath byggia ok upp hall(d)a theirris iordum. Ok ath utlenski menn eigi uile blíjuve nit þau kaupp semm want er ath gá ther j landit. ok til forna sett ok samraþyckt err. men sette theris goz suo dyrt semm the wele. mot suo dane preuilegie ok fríjheit. semm worer undersatj thar j lanndit hafi ath uorr emmbættismann má upp taki suo dantt goz. semm vtlen(s)ki menn thar nidur setti. wmm winterinn ok sameleidis. wmm then kaupp semm giorizt mot thann semmi ok sammþyckelsi. semm thar giorizt. Tha uilivm wíj at eingi vtlenski menn skulu thar ligia upp aa landit winterlægi thar hws ok gard ath hallda. ellur kaupi ok seli mot landzins lag. Preuilegie ok friheit. Ok ath their suo dann kaup hier eftter hallda skuli. semm til forna want er ath uera ok giortt ok sammþycktt err.

Jtem hafi thé so latit bíjretti fore oss ath naarr swo sker ath krunan ok kirkian hafi nockur gardj saman ok the semm wpp aa gardinn bo ok blíjfa kirkiunni nockut skulluger thá. uill biskupin ellur forsuarari upp á kirkenes uegna eigi annath hafi af bonden. enn hans deilld. ellur hofutgardin sem hann j bur til betaling. Ok forminkazt kronens rennte ok riettigheit thar medur. Huilkit uíj eigi til stedia mune. Menn uile ath huilkin bondj semm blíjfur kirkiuni j suodann mata nockut skylldug. at hann ellur hans erfingi mvne þat bítale med suo dann woru. semm the kunne af stad koma ellr med þeirra andres smá jorde. Wmm eingi af theiris erfinge wile suo dane jord til sig inleysi. ok theris giolld betale. Tíj forbiudu víj alle huo the hellztt ero ellur uera kunne. hier áá mot thenne uornn vilie (ok) skickelsi hier efftter ath giora. Suo fremtt worr embætis mann skal eij² maktt hafi vpp a uorra uogna ath anami huers the j suo dann mate hafa med. vmm suo sker ath thette uortt bref blíjfur lesit. suo betíjdenn ath fornefnd vttlenski Menn betíjdin kunne kome ther af landet forer vinterenn.

Datum in castro nostro hafniensi³ dominica cantate anno domini M^o quadringentesimo lxxx primo⁴ nostro sub secreto precentibus appenso.

Cop(ia) af kong ch(ristians) brefe vm kaupskap vtlendskra og hondlan og kirkna portio. Wij christiern med Gudz nade. Danmarks. Suerigis. norgis Vendes og Gothes konvng. hertug j Slesvig och j holsten Stormarn og dythmerschen hertug Greffe j Oldenborg og Delmenhorst. Giore aller witherligt ath vor kære vndersate og mene almue. sem bygge och bo pa vort og kronen(s) land ijsland. haffue nu haft theres bud hoss oss med theres (breff) oc skriffuelse.¹ kærendis ad vdlendske mend ligge ther j landit vinterlege. oc holde ther hus og Garde vid Stranden mod landsins lag. og giore jnbyggeren stort fforfang. och locke ffra them theres thienestefolck. so ad bonderne kunde (ey) haffue magt at bruge och vppholdis theres gørde. och ad vdlendske men ei vile bliffue vid thet køb sem vant er ad ga ther j landit. og til fforn sett og samtyckt er. men sette theris gotz so diurt som de vele. modt soddan priuilegie og ffriheder som wore wndersate ther j landet haffue. ath vor embitzmann ma vpptage soddan gotz som vtlendske men ther ned² sette vm vinteren. och samleidis vm the køb. som giore(s) mod then semie oc samtyckelse som tha giorde(s). tha wele vy ad jnge vdlendske men skule her effter ligge ther pa landit winterleye ther hws och garde at holde eller købe og selge mod landsins lagh privilegie³ og ffrijheit. og at the soddan køb her effter holdes skal som til fforne want er at wera og giort og samtyckt er. Jtem haffue og the ladet berette fore oss. ad nar so sker ath bunen og kirkien haffuer noge garde til samen och the som pa gardene bu bliffue kirkien noget skylldige. tha vill Bispin eller fforsuar pa kirkiens vegne ey annad haffue aff bunden enn hanns del j hoffuitgarden som han j bor til betalings. og forminkis kronen(s) rente och riettigheid ther med. huilkit vy ey tilstede mwe. men wele ad huilken Bonde. som bliffuer kirkierne j soddant made noged skylldig. ath han eller hanns arffuinge mwe the betale med soddan ware som the kunde aff stad kome. eller med andre theres smajørde om jnge af theris arffinge. wele soddan jorde til sig wdleyse og theres geld betale. thi forbiude wij alle ehuo the helst the ere eller vere kunde. her emod thenne wor wilge och skickelse her effter. ad giore so ffrempt wor embitzmann skal eij magt haffue pa vor wegne ath anname hues the j soddane made haffue med at fare. om so skier ath thette vore breff bliffuer lest swo betijden ath for^ne wdlendske men. betiden kunde koma ther aff landet for winteren. Datum in castro nostro Hafniensi dominica cantate. Anno domini millesimo quadringentesimo. octuagesimo primo nostro sub secreto presentibus appenso.

Wy Christiernn mit gades ghenade Dannemarck Sweden Norweghen, Wenden und Gotten konynck, hertoch yn Sleswich Holsteen Stormarnn och der Detmerschen grave tho Oldenborg und Delmenhorst, doen kunntt und wytterlich alle unsere undersaten och den ghemenen almaenn, so dar lyghen und wanen up unsers und der cronen lantt Islantt, dat nu selber bodesscupt ys by uns ghewest myt ehren breven und schryfften,¹ sych beclagende, wo dat de uthlendyssche menner dar ym lande lyghen wynterleger, und holden dar huys und hoff by dem strande, entweder des landes ghebrauych und loven, und doen dar myt den ynßeten groten scaden und voerfanck, und locke also dar myt vonn ehme ehre deinste volck, so dat de buren nycht konen macht hebben upthoholden eder ghebruken ehre yeghen eder oode, och dat de uthlendessche menner nycht wyllen blyven by dem kophe de dar ym lande ghewontt ys tho gaende, eder tho vornn ghesettet und bewyllyget ys, sunder setten ehr guyt so duer alse se wyllen jegen sodane privilegenn und fryheit so unsere undersaten dar imm lande hebben, und unsere amptmanns upteen eder nemen sodane guyt so de uthlendesschen menner dar nedder setten den wynteravent, up sulchem beschede, umme den koep so twysschen den sulven und kopheren eindrechtych sy ghemaket, dar tho wylle wy och dat nemandt dar van uthlendysschen mennen sculle nu vordon hyr myt wynterlegher yn lande lyghen, eder huys und hoff eder kopen und verkophen yegen des landes privilegenn eder fryheit, sunder dat he sodane koep holden scal achter na, alse tho voren ghewontt ys tho wesen und ghemaket und eindrechtlych bewylliget is,² so verbede wy allen wes standes de syntt eder dyt voerkumpt, hirentheghen unsernn wyllen und schyckynghe hyr na tho doende, so verne unsere amptmann scal hyr myt macht hebben van unsere weghen anthonemen wes dar yn sulcher menynghe und mate ys mede tho handelen und vorthovaren, och dat idt so gheschee, dat unser breve so by tyden werden ghelesen, dat de vors(creven) uthlendessche menner by tiden uth dem lande komen konen voer wynters daghe.

Datum in castro nostro Haffnen dominica cantate anno domini millesimo quadringentessimo[!] octuagesimo primo nostro sub secreto presentibus appenso.