Allermildesthe here oc konning. Etthers naadis kon. Majtt. vilde verdis tiil at høre Etthers naadis hørsamme tro pligtighe oc ringe thieneres forklaring paa thene Supplication oc berettning som the Jslandsfar aff Hammborg haffue giort oc antuordit theres borgermestre oc raadt thil at vndskylde thennem emodt ethers naadis kongl. Mattz skriffuelse til thennom.¹ for thend voldt oc vrett som the Jslandsfarer haffue bedreffuit neste forgangen sommer Emodt Eders nadis kongl. Matts. oc emodt oss ther paa Jslandt. Eptther wores berettning huilcke vij ville nest thend almægtige guds hielp ij sandhedtt bestaa.

Oc først føre the theris klagemaal paa oss. Oc siger oss at være the som icke aldeniste vill forhijndre thennem oc there forwanther theres Seijglationn fore. till. Jslandt. huilcken the aff lang tidt haffue brugt ij mange framfarne herrers oc konningers tidt. sambeledis oc saa ij Etthers nadis koninglige regimentes (altid løcksalige) tidt. Men oc saa ville forføre thennem fraa liif godthz oc ære for woris egenn fordeel skyld.

Allerkieristhe naadige herre. hure vretferdeligen oc vchristeligen the Jslandfare aff Hamborg dierffuis at giffue thet tilkiende som aldrj kand bewijses for Etthers nadis koninglige Maitt. saa vij villde forhijndre nogenn Seijglationn for thennom. huilcket dog vnderligt er. for the pleye at Seijgle till Yslandt mett xx skib eller flere oc saa gott somm orloffs skiib. Oc vij endtnu her till dagis mett ij smaa skib.

Myener the macthenn ij Siøenn. tha spotter the oss oc flere.

Myener the enn vretferdig berettnning at vij skulle haffue ladet giorrtt. tha skall the vell findis her epther. naer vij kommer till at foreklare theres egenn vilie. voldt oc magtt. som the haffue bewiist ij framfarne tijder. saa vell som ij thenne tidt emodt herrernes oc kongernes Manndatt oc breffue oc Jslands domme. epther som oss ij sandhedt er forkionditt aff Ethers nadis fogett Laurentz Mulie. oc handt thett nocksom bewijse vill.

Oc ij thet the jngenn grund haffue till sodann forskreffne klagtt offuer oss menn sijunes at ville giøre theres klagtt stoer paa oss. saa thenn vrett oc voldt the giort haffue. kunde ij nogen made beteckis. Thij foraarsagis vij till at arbeijde ther paa. at theres obenbarliige thaeth kandt komme for dagenn hureledis the bode nu oc til forne haffue væridt gienstridigeEmodt Etthers koninglige Maiestats oc Jslands domme oc rett Eij anseendis thet the scriffue at vij staa epther theris liff oc ære etc. For thij gud alleniste er vor vidne(s)byrdt ther vdj. at vij aldrj thennem eller nogenn christenn mandt vilde belasthe met falske klagemaall. Eller fraa twijnge thennom ellernogenn thett the mett rette burde att nyde. met gud oc ære. Oc scriffue the her vdij thet som the ville.

Allernaadigste herre ij thet the sijwnes at saadanne klage. som vij haffue giortt paa thennem. skal gielde theres ære oc gelempe paa. saa kommer the vell oc tiltaler oss ther om. oc vij ere offuerbodige at lijde Dom oc rett for Etthers naadis koninglige Maiestat. kommer the rette sandsagemend jcke tha sijwnes thet lige saa som the sellfue haffde dømpt thennom skyldige ij sodanne made oc ther hoes vretferdeligenn at haffue giffuit sodanne article ij scriftt.

Somm the Hamborger framdelis vdj mange besmøckede ordt giarne vilde mett nogenn lempe vndskylde thennom for thend fisk som the haffue tagitt fra Etthers koninglige Maiestat. som var Etthers naadis landskyldt. Jtem fra Kiøbnehaffns jndbyggere. Jtem for andre store voldt oc forhijndringe Etthers koninglige Maiestatt er skedt aff thenom ij forgangenn sommer.

Oc her til ville the sige slett neij. Dog met thette ordthz forklaring (jn der gestalt). kunde the ther komme aff met. at sige slett neij. giøre. sla. oc røffue alt thet the ville. tha troer vij. at sodanne rettergang skall faa flere staldbrødre. at the som mest formue. skulle mest maa giøre. giøre voldt. roff. offuerfaldt. etc. Oc myene the at jngenn skall bewijse thenom saadant offuer. Dog. bewijsingen skall nocksom komme her epther. Oc ville the icke helder sige neij till at the haffue jo tagit nogenn fisk. oc hiemførtt. oc saa gott som till regennskab etc.

Ydermere. arbeyde the suarligenn at ville bewijse thennom altiide at haffue giort thedt som er til fredt oc icke till vfredt oc ville endt haffue theris skodzmall till Jslandt.

Huilcket vij giarne seer.

Sambledis fannger an enn narratio. paa sagens leijlighedt at Laurentz Mulie haffuer skickedt sig saa tyranisk. hoffmodig. met roff. oc met tag. met bjtthen oc partenn oc skiude jnd paa domme paa Aelting gangett oc sønderligenn paa Etthers koninglige Maiestatis scriffuelse fra Flensborg etc.² Haffuer Laurentz Mulie jntet for seg. tha finder thet seg vell. for thij at lang berettnning hielper icke lengre end giensvar kommer met bewijsening.

Oc somm the scriffue at retten skulde væridt thenom formijent oc Lauritz Mulie icke vilde stede thenom saa megit som rett var. There kand oc vill Laurentz Mulie selff suare till.

Oc som the scriffue om enn Dom. som the haffue met thenome enn Copie aff. oc skall være goedt ij thette aar. saa haffuer Laurentz Mulie (som vij formerker) oc saa enn dom tiilstede som oc er gangenn forskreffne sommer. Oc huadt beskeedt there vill findis om samme Dom. troer vij at paa thenne tiid icke vil endis. etc.

Allernaadigste herre. som forscreffne Jslandsfarer achter nu met klagtt at giøre theres saeg goedt forudenn bewijse. oc jngenn aarsage siger there hoes. huare fore therez goedtz er forbrut oc bort tagidt. Oc om saadanne liige. theris mishandell. huare fore sodanne theris godttz thennom tilforne er fraa tagidt. Epther koningliige Domme. oc landztingz rett for thij traetthe haffuer væridt ij lang tiidt. vdaff thend misbrug the vdlendinger haffue haftt emodt gamble Domme. Oc ij samme aar som Laurentz Mulie loedt tage sodanne forbrott godttz. tha haffde lagmandt for synnden anderstedz tagidt oc saa sodanne godttz vvidendis Laurentz Mulie. aldenisthe epther log oc rett. som Laurentz Mulie haffuer berett for oss. Oc var Laurentz Mulie aldrj till. Tha var soddanne vdlendiske vijntherlag Emodt Jslandes frieheder. Her emodt haffue the Jslandsfarer aff Hamborg sellffue rettetth thenom. met voldt. met roff. met hug. met slag. saa jammerligenn. at gud maa sig there offuer forbarme. Oc thette altsammell for endt Laurentz Mulie fick etthers nadis koninglige maiestatis breff som var udgiffuit ij Flensborg Epther thet kundskab som Laurentz Mulie vill thet bevijse met. met obenbarlig sandhedt. jtem vill thet bevijse met log. met rett. met persoener. jtem met thet sted the sadt ij fengzell. mett skrammerne paa Etthers naadis thienere, met spotlige handwerk. spotlige bettaling for theres kost thet stund the sadt ij fengzell. jtem met etthers naadis skatt oc skyldt the forscreffne Jslandsfarer aff Hamborg haffue bort tagidtt. mett voris egnne kiøbmendz fisk. som he haffue tagidt fraa huer vdj sønderlighedt. Alt thet met voldt oc offuermactt oc vdenn ald christelige oc redelige adtwarsell at være giort før end etthers nadis kongelige Maiestatis breff vdgiffuit ij Flensborg kom Laurentz Mulie till hende. Epther Laurentz Mulie berettning som forscreffuit staar.

Først om Tydskernes vijntherleijger. oc andre theris leijlighedt. Er saadanne vitnedbyrdt hoes Laurentz Mulie. Somme beseijglede. oc somme vdcopieritt som her epther følger.

Er tilstede eth obit pergamentz beseijledtt breff. vdgiffuit af høgmegtieste herre oc konning. koning. Christiernn. Etther naadis koninglige Maiestatis herre faders fader. at for hans nade var kommen klage aff kronens land Jslandt om the vdlendinge theris vijntherleijger paa landit.³ Huilcke koninglige Maiestatis breff. strax forbiuder vijntherleijge.⁴ Oc thet godttz som saa findis at være forbrutt. naer the vdlendige bliffue loffuelige tilsagde som samme breff viider formelder.

Er tilstede enn Copie affdragit aff eth breff vdgiffuit Anno 1481. som lagrettismend paa jslandt haffue vdgiffuit paa vijntherlægenn Emodt Domme oc logbogenn al være afflagde.

Piiningsdoms Copie. vdgiffuit Anno 1490.⁵ aff thendt menige mandis samptycke. there vdj er thesse eptherscreffne artichler.

Engelske maa saa vell beseijgle Jslandt som Tydske oc giffue konningen theres rettighedt. oc føre retferdige vare.

Jtem jngenn vdlendiske mand at holde vijntherleijger vdenn nødt sag.

Jtem jngen vdlendinge at holde skib eller mandt til siøs. Oc the som hwser oc hemmer thennom. at være lige som fredlose mend. Oc theris godttz at være saa vell for brott som frembde theris.

Ther strax epther er gangenn enn dom. paa Aelting. aff menige syslemend. nerwerendis biscop Joenn. oc bleff besluttidt Piinings Dom. at holdis vedt magth.

Sønderlig ther vdj neftnis vdlendiskis vijntherleijger att være forbudit. Oc tesliigesthe vretferdiige kiøbmandskab.

Dyric Bramstedt. ij (salig) konning Frederiiks tiid. haffue annamet enn aeltingsdom Anno 1533.⁶ saa at huer vdlendske skulle giore landzenns rett. giffue theris toldt till gode rede før end the sellier eller kiøber. Oc jngenn att bruge vijntherleijer. men at holde Piiningz Dom ved macht.

Konninglige Maiestet vor allerkieristhe naadige herre. haffue foertt klagtt om the vdlendske vintherleijger oc anden theris hanthering Emodt Jslands rett. oc koniglige domme. oc haffuer Anno 1542 giffuit sit naadis obit beseijglett breff til aelting oc adwaredt alle vdlendske. at the skulle vare thennom for skade oc skicke thennom epther log oc rett paa Jslandt. som thend menige mand haffuer vedt tagitt.

Koningliige Maiestatis adwarsell. met hans naadis obit beseygledt breff forkondit till aelting Anno 1543. at jngenn vdlendiske skulle kiøbe met bundenn før end hand haffuer giffuit koninglige Maiestatt sin rettighedt oc landskylldt.

Konninglige Maiestatis opne breff om vijnthe(r)leijger Anno 1543 oc forbinder tydske oc vdlendzke at bruge theris hantering oc kiobmanskab om vijntherenn. Oc there hoes forbiuder alle Jslands jndbyggere at huse oc hæle sodanne tydske oc vdlendige vnder Jslands aeltingz Doms forpligt. huilckett breff oc saa er leest paa the menige Aelting.

Konningliige Maiestatis scriffuellse om the Hammborgers Seijglationn Anno 1545. at the icke vtgiffue theris toldt som the konningliige Maiestat pligtige ere. Jtem om vloffuelige maal oc alne oc andre falske maal. Jtem met tønner oc myndre maal.

Oc there emodt haffde the Hamborgere theris klagemaal. att the Jslander skulle oc haffue vret ij theris handell. Oc epther forschreffne leijlighedt paa begge sider. bleffue theris artickler opsatt. att jndforis till Aelting paa Jsland. Oc there liide oc vndgiellde hues landzens rett seg begaff. Thette bleff vedtagenn aff the Hamborger som theris fuldmegtige vare til stede hoes konningliige Maiestat ij Kolding.

Aeltings Doms breff somm Otte Stigsenn tog. epther forscreffne konningliige Maiestatis breffs liudelse Anno 1545.⁷ jndholder thesse eptherscreffne artickler. epthersom Laurentz Mulie haffuer forklaridt oc vnderviist oss. Anno 45. kom til aelting the Jslandzfarer aff Hamborg vedt naffn Peijtther Korner. Jørgenn van Hagenn. skippere. Jtem Hans Tode. Henric Marthens. Hans Tijdemand. Henric Henskenn. Hans Beermand. Hanns van Maa. Morthen Newenberg. Hermann Preijnn. Hans Lijderstedt. met flere kiøbmend, epther forscreffne konningliige Maiestatis Breffs liudelse. anclagendis Otthe Stigsenn for theris fiskebaade hand haffde tagidt fra thennom. oc for andit mere. bode om vectt oc gijlding etc. Oc begierede Dom oc rett, epther huilchen the vilde holde thenom altiide epther som log. dom oc rett kunde seg holde om begiffue. There emodt haffde Otte Stigsenn sine giensuar epther landzrett met mange ordth. Oc lagrettismend met lagmand there til stede sagde saa for retthe, at Tydskene vare nocksom adwarede ij thend sag oc there fore dømpthe alle fiskebaade som vdlendske Eller jnlendske paa the vdlendskis vegne brugthe til Siøs at være forbrutt till konninglige Maiestat. oc fogedenn epther Pijnings Domm.

Samme tidt bleffue alle fiskevectt affdømpte offuer alt landit. Jtem at ald kronens told skall bettalis met goedt myntt. Jtem at jngenn driffuer thend anndenn aff haffnenn. menn huo thend andenn vddriffuer. att thend bettaler toldenn for thend ther vddreffuenn bleff.

Jtem at jngen vdlendiske haffue vijntherleijer ij landit. epther Piinings Dom. som dømmer sodant godttz att være forbrutt. vdenn saa skeer at thett kommer aff nødtztwang met vijnther eller skibbrøddenhedt. Dog maa smaadrengij bliffue ij landit oc lære maaledt. oc bartskiære som hielper siuge. som then dom. paa forscreffne artickler giort er. ytthermere forklarer.

Forudenn alle forscreffne konigliige breffue. aeltingis Dome. oc thend meniige mands bewillinge paa Jslandt. om vijntherleijger oc andit meer. som nu er ved Sumarier screffuit. oc Laurentz Mulie kandt ythermere beretthe. Tha er end nu Jslands logbog som haffuer væritt ij mannge alder oc samme logbog slett dømmer the vdlendiskes godttz. som ligger om vyntherenn Emodt som forscreffuit staar. at være forbrutt.

Allerkieristhe naadige Herre. hureledis Laurentz Mulie haffuer forhandlet sinn beffalinge paa Jslandt. epther som hand for oss berett haffuer oc ythermere vill beretthe. haffue vij hanns berettniing her vnder screffuit till enn hukommelse.

Som forscreffne Otthe Stigsenn haffuer epther logbogenn. koniglige bewillingenn. oc landztingis dom giort enn endelig beskedenn met the Jslandsfare. epther forscreffne koningliige Maiestatis breff liudelse oc tagit thet bescreffuit. Er Laurentz Mulie kommet there till landit met forscreffne Otte Stigsen. Anno 1547. oc haffuer ladit laest koniglige Maiestatts befalingsbreff paa aelting oc haffuer tilbuddit huer mandt. edle oc vedle. jndlendske og vdlendske. at holde seg epther logbogenn oc Jslandz rett oc koningliige Maiestattis vor allerkieriste naadige herres breff oc mandatt. Oc epther thenn endelig beskedt som var ther gangenn om vijntherleijger ij Otte Stigsens tidt oc forscreffne Otthe Stigsenn selff persoenligenn hoes stodt paa tinget samme dag oc som the Hamborgere ther till landit kommenn vare. komme the strax till Laurentz Mulie oc begierede vijntherlag. for the komme sildige. Oc thet giorde then feygde ij Tydsklandt var samme tidt. Tha gaff Laurentz Mulie thennom forloff epther thij at the vare kommen siildige paa Sommerenn at the motte oplegge theris godtz paa landit oc beholde hoes huer skibz goedttz. iij. kiøbmend. eller andre theris thienere ther kunde vare theris gottz om vijntherenn. Dog skulde the jnthet sellie aff gottzett. emodt Jslandtz logbog. oc koniglige Domme. saa framt the icke vilde lide skade.

Haffuer Laurentz Mulie faridt till the Jslandsfare. aff Hamborg. Anno 1548. ij theris kyrcke vedt Hanefiørdtt oc haffde met seg myesten alle koniglige Domme oc andre domme. Oc loedt hand leese for thenom forscreffne breffue oc badt thennom vdj enn goedt mijening. at huer vilde vochte seg for skade oc eij giøre emodt forcreffne landztingis rett. oc forscreffne Jslandsfare aff Hamborg bad hannem at handt vilde end beraade seg vijere om vijntherlag.

Sidenn er Laurentz Mulie faren till aelting. oc there adwaredt thend menige mand. at rette seg epther logbogen og koniglige Domme etc. Oc end raadslaget seg mett lagmand oc met lagrettismendt om the Jslandsfares begier om enn vijntherlag. Oc fick for suar at thet jngenlunde kunde stedis for thij at thet var emodt logbogenn oc Jslandts rett. Oc her offuer sende Laurentz Mulie forscreffne Jslandsfare aff Hamborg bud i gien. at huer skulde rette seg epther logbogenn. oc landzens rett. oc vare seg for skade. Oc thet oc saa scriffteligenn adwarede thennom. som Copien hoes Laurentz Mulie er til stede.

Menn the liige well loedt ligge theris folck og godttz oc achtede slett jnthet nogen koniglige dome. eller ret oc fuore ther met hen. Oc Laurentz Mulie nøyddis til at lade bescriffue theris godtz. met lagmendt oc lagrettismendt oc sette ther krone paa epther gammell viis. huilkedt forscreffne affmercktt godttz. forbrutt till kronenn. the Hamborger strax selffue ij gien toge. ij foraaridt ther epther. forudenn aldt Domm oc rett. met mange spottske ordt ther hoes.

Samme forscreffne aar. 48. kom etth aff konigliige Maiestatis skib. emodt enn haffne heder Bosanndt. oc vilde værit ther jnde. menn the Jslandsfare aff Hamborg holt hannem vde aff haffnenn. saa hand motte vdt i gienn ij obenbare see. oc ligge ther ij stoer fare. till saalengij Laurentz Mulie haffde handlett met the Hamborger. at koningliige Maiestattis egenn skib. met koniglige Maiestattis siøbreff. vnderscreffuit. motte jndløbe ij koniglige Maiestattis egenn landt. Oc thend tiidt var Mowriitz Beck fogett for the Hamborger. Oc motte Laurentz Mulie sellff ride ditt. Oc tha war theris ordt saa. at thet var enn fustlandt. oc haffn etc. Oc motte samme skib icke jndkomme vdenn met sodann besked at skiibzfolkene skulle jnthet huerkenn kiøbe eller sellie. met nogenn Jslandts mandt. menn aldeniste losse oc lade. oc met stoer nødt maatte faa saa megenn fisk till kiøbs som skibzfolck kunde ede thet stund the laa ther. saa haffde the Jslandzfare aff Hamborg forbudit Jslenderne nogit att sellie andre end thenom.

Endt haffuer Laurentz Mulie ythermere berett om thette aar Anno 1549. at som hand er kommen till Jslandt. oc fandt at the Jslandsfare aff Hamborg haffde rettidt thennom selffue epther theris villie oc tagitt thet godtz ij gien som var affmerckt met kronenn epther landzretthen. Tha foer Laurentz Mulie till aelting oc there beklagit thet. Oc ther offuer gaff hand fraa aelting adwarsell til alle vdlendiske sønderligenn. at the skulde holde thenom epther koniglige breffue oc befallinge. logbogenn oc Domme. som hand loedt leese for thenom aar forgangenn. oc ther met at være adwarede om the theroffuer fick nogenn skade.

Epther aelting var Laurentz Mulie foraarsagett. at bliffue ther ij landit vdt paa sommerenn. Oc som the Hamborger vare affløbne. loedt Laurentz Mulie besøege haffner met lagmend oc lagrettismend. Tha fandis the Hamborger kiøbdrengij met theris godtz. eij anseendis nogenn rett. eller konigliige Maiestatis breffue ec manndatt. oc haffue saa giffuit beffalinge paa nøij i gienn. at lade bescriffue sodanne forbrott godtz. met forscreffne lagmend oc lagrettismend. oc affmerckthe thet epther landzens rett. Oc som Laurentz Mulie var ij koniglige Maiestatis bestilling. fand hand nogle aff the Hamborgers kiøbedrengij oc tog fem met seg jnd paa skibett. huilcke ther vndløb hannem i gienn ij Amsterdam emodt ære oc redelighedt som the haffde forpligtidt thenom till at bliffue til stede. Oc kom forscreffene Hamborgeris forwanther met samme fortløbne drengij oc steffnthe Lauritz Mulie for retthe ij Amsterdam oc ther nøyddis at ligge till Domsdag. oc fick saadanne Dom. at beggij parterne skulde komme for koniglige Maiestat aff Danmark. eller for Jslandz rett oc ther at liide hues rett vilde giffue seg ij theris sag. som Laurentz Mulie vill ythermere muntlige forklare oc bewijse.

Endt haffuer Laurentz Mulie berett for oss hureledis thet er skedt paa Jslandt Anno 1550. at the Jslandsfare aff Hamborg vare kommen lang tid før endt hand kom till Jslandt oc begiønthe theris sag met vnderfogdenn som hans legende ij samme sag her epther skall findis hure vchristhelig met voldt oc mact. oc theris egner villie the Jslandsfare aff Hammborg haffue handlede thennom emodt koniglige Maiestattis arme ringe thienere ther. mett fengzell oc spott.

Nogle aff the Jslandsfare aff Hamborg kom til Laurentz Mulie fredagenn eptther Dominicam Cantate⁸ oc eskede fisk for theriz godtz som ther bleff liggendis sommer forgangenn nest (dog emodt logenn. Jslandz rett oc adwarsell) oc haffde the allerede vnderfogedenn fangenn oc slagit. mett flere Etthers naadis koniglige Maiestatis thiennere. som her eptter klarligenn skal findis. historiis viis ij ald sandhedt bescreffuit paa thet allerkortiisthe.

Som forneffnte Hamborger som forschreffuit staar vare kommen til Laurentz Mulie. sagde the thennom at haffue etthers nadis koniglige Maiestattis breff. saa the skulde haffue fisk for theris godtz ther var liggendis ij landit ij gien oc thet forklarede met mange circumstantiis. Tha eskede Laurentz etthers nadis breff. epther huilcket hand liudachtige alltide giarne vilde rette seg. Tha suarede the Hamborger at skibet var icke kommett. som Etthers naadis koniglige Maiestattis breff var paa. Oc Laurentz eskede breffuit hartt. men the vndskyldett thenom som forscriffuit staar. Ther eptther strax mandagenn for ascensionis Dominj⁹ kom samme Hamborger skib. som skulde haffue etthers nadis breff. tha komm thend Hans Beermand siell sietthe til Laurentz Mulie. oc eskede fisk for theris godtz. Oc Lauritz begierde Etthers koninglig Maiestattis breff. Tha suarede hand ney. ath hand haffde icke Etthers nadis breff. menn enn muntlig oc visse befalling.

Samme tidt epther som Hanns Beermand kunde icke faa sin vilie oc jngen konninglige Maiestatis breff var heldere bekiennt att haffue. begierede hand at settis eth ting vedt Hanefiørdt som theris skib laae aff Hamborg. There suarede Laurentz Mulie till. Ther ligger eth aelting paa landit. ther er leest koninglige Maiestattis oc andre herrers Domme. oc logbogenn omm vijnterlag. Ther er thet forhandlett om sodant godz som i tale om oc therefore søger dijtt. there skulle ij faa rett. oc staar thet icke till at forhandle etthers sag anderstedz. vdenn konninglige Maiestattis beffallinge.

Tiisdagenn epther ascensionis diem.¹⁰ tha for sambledis the Jslandsfare aff Hamborg oc giorde thenom selffue eth ting oc haffde vnderfogdenn fangenn met sig. oc fick hand store hug there. som her epther staar.

Oc samme Hamborger giorde iiij aff theris selskab vdt till Laurentz Mulie at hand vilde komme till thenom. Oc Laurentz suarede. at ther var landzting ij landit. haffde nogenn ther nogit at beklage seg. that var ther ret for alle. Thend tiidt the tijdinge kom. tha sloe Hans Beermandt vnderfogedenn till jorden met eth fyrrøer. Oc hure jamerligenn hand bleff sidenn dreffuen findis her epther.

Y samme vge¹¹ haffde the Hamborger aff Kiæbleviig ønckelig bunden oc fangenn Torder bond(e) Suensen. lagrettismandt. for hand var met (epther beffallinge) at lade beskriffue theris godz forgangenn aar. epther landzens rett. oc motte giffue sagefaldt før end hand kom løes. v^c fisk.

Fredagenn for Johannis baptiste.¹² tha fick Laurentz Mulie etthers nadis koninglige Maiestattis breff fra Hanefiørdt som var screffuit ij Flensborg. Oc thend tid haffde the Jslandsfare aff Hamborg røffuidt. slagidt oc tagidt alt the vilde aff Ethers nadis fisk. oc voris fisk. som een klaer register skall bewijse hure megit huer slag fisk var.

Ther the Jslandsfare aff Hamborg haffde thet giort. saa foer the till aelting. oc sige seg at haffue foett ther en Dom met huilcken the myene at ville beskerme. aldt thend vchristelige voldt. oc vrett the haffde tilforne giort. Huilckett vij jndsetter till Etthers koninglige Maiestat. oc ald Christennrett. Haffue vij oc forfaridt. at Laurentz Mulie haffuer oc ladit een Dom tagit till aelting samme tidt. som handt haffuer tilstede.

Allerkieriste naadige Herre. alt thette somm forscreffne Laurents Mulies berettning er. at være forhandlett. Thet vill Laurentz Mulie bewijse. oc giøre gott. met the Jslender sambledis met skiibz folck somm vare ij thette aar hoes hannem paa Skibett.

Oc som the Hamborger siige neij till. at the icke haffue forhijndrett etther naadis rettighedt paa Jsland. fisk. oc andenn dell oc sambledis icke haffuer fanngenn oc slagen vnderfogdenn met flere Etthers nadis thienere Dog met thette ordtz beskeedt (jn der gestaldt). Aller naadigste herre. There fore haffue vij paa thet aldher kortisthe Extraheredt. ret hijstoris viis. hureledis the Hamborgere haffue handlett met vnderfogedenn oc thet epther vnderfogedens egenn hantscrifftis bekiendels. met suorne edt oc sambledis epther Laurents Mules kundskab. som her epther følger. Dog er forscreffne vnderfogdis egenn hantscrifft megit lengre. end thette her staar. Oc thend samme hijstorie somm vnderfogden haffuer screffuit met sin egenn haend. haffuer Laurenz Mule med seg.

Anno 1550 ved Philippi et Jacobj.¹³ Mowriitz Beck aff Hamborg sende epther vnderfogdenn. met hans kiøbmend Henric Loffue. Remer Digmeyer oc Claus Lyse. oc komme til stranden at sette kiøb. Oc gaffue forscreffne kiøbmend vnderfogdenn leygde till oc fraa. vnderfogdenn gick there nedt. som hann haffde endtt sine ærinde. tha vilde Henric Loffue nöydt hannem ij hans boedt. oc vnderfogdenn drog seg fra hannem. oc there offuer støtthe Henric Loff sin finger nogit oc ropthe Henric. Øefredt øefredt. Sla ij hiell. sla ij hiell. Thett er Tydskenes forderffuer. saa vell om Otthe Stigsenn tilforne. Oc ther offuer faldt the Hamborger folck vnderfogdenn offuer met the thienere hand haffde met seg. Oc een thienere aff etthers nadis koninglige Mattz fick en skrame ij houdett oc the andre slagenn forderfuit. Saa viiget vnderfogdenn oc kom jnd ij Mowriitz Beck boe. There gaff een scriffuerenn aff Skibbene seg jnd oc sloe barmlig een etthers naadis thienere vedt naffnn Hans scriffuer. Tha kom forscreffne Mowritz Beck oc sagde til vnderfogdenn. Thu skalt følge meg ij skibett. Som vnderfogdenn oc hans thienere gick paa veyen at skibett. tha sloe een vedt naffn Hanns Steenfaldt Hans scriffuer. att hand faldt neesgrues nedt. som Hans scriffuer reijsthe seg op i gienn. kom Koertt Brunn oc sloe Hans scriffuer end enn gang saa hand størthe. Dog kom hand met thet samme ij baadenn. Som the kom ij forscreffne skib. tha besaae the Hamborger hure mange peninge vnderfogdenn haffde paa seg.

Om morgenn ther epther sende the Hamborger viij aff theris vndermend till vnderfogdenn. oc gaff hannem kør at vdwellie. enten at ligge ij barlastenn boudenn for ij Skibett eller epther. Ther offuer bantt the vnderfogdenn met iiij raaboendt. oc stragte hannem vdt oc bleff saa ij barlastenn ij iij natter oc ij dage. Oc ij liige maade Hanns scriffuer bunden oc stragtt bag ij skibett. Dog fick da vnderfogenn forloff at scriffue till thennom som hannem fangit haffde. at hans fengzell motte formildes hannem. Tha fick hand met Hans scriffuer then naade. at være løese om dagenn oc bundenu om natte. Oc som thette var skedt. oc siette dag ther epther kom Lauritz Mulie først ij haffnnenn for Jslandt. Oc hand strax screff the Hamborger till om the vilde lade till borgenn koninglige Maiestattis thiennere. huilcket jnthet skeede. Sidenn brugte the lengij store voldt oc magt. met stoer forhanelse emodt forscreffne thienere. Oc siden førde the vnderfogdenn fangenn met thenom till the vloffuelige ting som the Hamborger ther selfue giorde. Oc alt thet the hamborger redt motte thend arme vnderfogit løbe.

Som the forscreffne Hamborger vare da forsamblede oc fick bud i gienn at Laurentz Mulie icke vilde møde till thet olofflige ting the satthe. Tha fick vnderfogdenn store hug oc saa jammerlige hantheridt først aff Hans Beermand. ther sloe hannem nedt till jordenn met eth fyrrøer. oc ther till bespottidt met alderhanligst som jammer er at leese. oc er vijere ij enn andenn scrifft. Oc Hans Beermand oc Henric Kulthoff sagde till vnderfogdenn. Tuenne kør giffue vij tig. oc the skulle være bode onde. Enthen skal thu fare met oss. gaa epther som vij ride fore. oc viise oss alle kongens fisk. eller ieg skall føre tig dødt bag paa hestenn met mig.

Tha motte vnderfogdenn som en arme stømper løbe huad the rede fore oc vijse thenom etthers naadis konninglige Maiestattis oc etthers naadis vndersottis fisk. fra een stedt oc till enn andenn oc there nøydde oc trengde the bøndene till at fløtte oc före samme fisk til theris skib. Oc som oss er tilkiende giffuit. bleff ther forswncken oc fordronctt nogle fattige bønder met samme fisk. Thet ynck oc jammer er at høre. Oc paa thet siisthe there the icke vilde haffue mere fisk. bleffue the selffue vens om roffuitt.

Hure megit fisk the tog oc huadt fisk thet var oc huem thet tilhørde. findes her hoes paa eth klart register.

Oc alt thet stund thet vnderfogdenn saa motte løbe epther thenom. tha haffde Hans Beermand Oc Henric Kulthoff giffuit xij aff theris vndermendt beffallinge. at vare paa forscreffne vnderfogett. oc leffuere hannem ij Bosandt i gien.

Som sodant var skedt. tha droge the till skibz i gienn met vnderfogdenn oc tuenne aff the Hamborgere. vedt naffn Hanns Krochmandt oc Jacop Hackrott. begierede aff vnderfogdenn ij¹⁴ lester fisk for Øefredt oc for Hanns scriffuers og hans egner kost oc thæring. thet stund the vare ij skibene. oc there offuer alt. skulde giøre oc giffue thenom aarfeygdt oc jnthet andit tale paa the Hamborger end gott. Ther som andit skede. skulde ther icke leffue en Dansk mandt ij landitt.

Thette er enn summa. mijndre oc icke myere. somm the Hamborger haffue handlett met vnderfogdenn. Oc samme vnderfogitt stadfester hans berettning. met thenne eptherscreffne conclusion. ord fra ordt saa liudendis.

Liige saa haffuer thesse erliige Hamborger handlett seg met meg fattige thienere oc verre end som forscreffuit staar. Saa sant hielpe meg gud aff ald mijn nødt oc icke sander mere.

Allermildeste. naadige herre. aff thesse forscreffnne forklaringen paa nogle domme som ere gangit paa Jslandt om vijntherleijgher etc. Sambledis hure thet haffuer begiffuit seg. thet stund Otte Stigssen haffde beffallinge aff ethers koninglige Maiestat paa Jslandt met domme oc sentenze. om vijntherleijger oc andre aarliige rettighederz vdgifft.

Jtem hureledis Laurentz Mulie haffuer oss vnderviist. oc somm hand haffuer sit skudzmaal paa lagmend. oc lagretzmend paa Yslandt. at hand jngen mand haffuer giort ther nogit Emodt Jslandz log oc rett oc er offuerbodig at suare the Jslandsfarer aff Hamborg for etthers naadis koninglig Maiestatt. eller paa Jslandt. Ehuare etthers koninglige Maiestatt thet ville haffue.

Her offuer Emodt log oc rett oc gangenn sentenze. tha haffue the Jslandsfarer aff Hamborg offuerfaldenn voris fattige thienere paa Jsland. ønckeligenn slagit thennem oc borttagidt oc røffuedt voris fisk. forudenn aldt adwarsell. saa thet menige landt Jslandt. vedt att sige there aff. hure the haffue spillet passen met koninglige Maiestatis thienere. oc hans nadis fisk med voris.

Oc kiendis vij oss aldrj att haffue foett nogit aff the Jslandsfarers aff Hamborgis godttz. som oss till nogenn regnskab er kommen. Men forscreffne Laurentz Mulie vill suare ther till oc vill lide alt thet log oc rett er. fore Ethers nadis koninglige Maiestatt. Emodt forscreffne Jslandsfarers klagtt aff Hamborg.

Menn huilckelunnde the Hamborger haffuer met spott. honhedt. fengzell. hug oc slag. bewiist thenom emodt vnderfogdenn oc flere etthers naadis thienere. forklarer vnderfogdens egenn pass. som hand mijener seg att ij ald sanhedt ville bewijse.

Oc alt thette emodt thend christ(e)lige mijening oc vmag etthers nadis koninglige Maiestat. tog etthers nade till ij Flensborg ij fiør. at giøre samme Jslandsfarer aff Hamborg till thet beste. Thij at ther som the forscreffne Jslandsfarer aff Hamborg haffde begieridt enn venlig contracth paa Jsland. som besluttidt var ij Flensborg. Tha haffde the icke selffue førdtt thend voldt paa etthers naadis vnderfogett. oc flere etthers nadis thienere før end Laurentz Mulie kom till jslandt. Oc siden toge the fiskenn. for end the antuorde Lauritz Mulie Etthers nadis koninglige Maiestatis breff. Oc er forscreffne Laurentz Mulie ij gudz sandhedt vndskyldet at hand icke fick etthers naadis breff met seg her fra. vdgiffuit ij Flensborg. Thij hand var affløbenn till Jslandt før vij finge breffuit. Oc somm hand var affløbben. screff vij thet strax Etthers naadis Canceller till at Laurentz Mulie icke fick Etthers naadis breff met seg.

Som the oc saa scriffue at the icke kunde bekomme retten huilcken theres forsatt huer christenn mand maa dømme paa om the begierde aluarligen nogenn rett eller icke. for thij saa. før end the fuore till landzting. tha haffde the slagit hambredt konninglige Maiestatis folck. fengzlett thenom. ladit vnderfogdenn løbe som enn hund hoes jeijerenn. slagit andre vore thienere. nøyd fogdenn till at betale sin kost ij fengzel jn summa. Thet kand icke scriffuis. huilcken fastelagens spill the haffue ther liegt met the arme Danske. Huilckett enn Tørck. eller vchristhen. skulde skiemme seg at haffue seg bewiist vdj. Emodt hans naturlig Consientze. oc alt før the fuore till aelting.

Her emodt scriffue the at vnderfogdenn haffuer selff begieridt at gaa ij theris skib. oc hafde giort øefredt etc.

Allerkieriste naadige herre. haffde vnderfogdenn giort øefredt oc thet haffue the Jslandsfarer aff Hamborg regnit hannem til brøde. epther vnderfogdenns scrifft vor v^c fisk. Huare for toge the icke thend brøde strax aff hannem oc loedt hannem løes ij gienn. oc loedt thend anden pass fare. Menn hand motte bijndes met iiij raaboendt. leggis ij baalastenn. løbe epther somm the red fore. saa lengij the vare methe aff Etthers koninglige Maiestattis oc vore fiske oc icke vilde haffue mere.

Thend samme etthers nadis fattige thiener haffde befeelsmend. Hans Beermand oc Henric Kulthoff. aff Hamborg. kunde thet være mueligt the motte een gang sware till theris voldt the bedreffue oc om forscreffne vnderfogett skulde liidt sodant met sin villie. Thet giffue vij huer christenn Dommer ij sandhedt at betencke.

Ytthermere giffuer the Jslandsfarer aff Hamborg eth ordt tilkiende oc mijener thend fisk the fandt saa liggendis paa Jsland skulde varidt forhandlett for theris godttz.

Ther emodt sende vij nu en visse. varafftige scrifft huad huer slag fisk var. oc aldrj skulle the beuijse at een fisk aff ald thend fisk ther laae. som etthers nadis konninglige Maiestat eller oss tilkom oc som the bort toge. er forwexlidt eller kiøbt for theris godz. oc vij eller vore jngen haffuer ij nogenn made beffattidt oss nogit met theris godttz. huilcket jngenn mand skall giøre gott.

Menn Laurentz Mulie er till stede oc vill sware the Jslandsfare aff Hamborg for theris godtz som forscreffuit staar.

Allermildhesthe herre oc konning. Aff thesse forscreffne artickler forstaar Etthers naadis koninglige Maiestatt ij nogenn made. at hues fisk the Jslandsfarer aff Hamborg haffue tagidt bort fra oss saa vell som fra etthers naadis koninglige Maiestatt. at the thet haffue giort. er emodt ald christelig rett. Erliig adwarsell. emodt screffne log oc rett. Oc begiere wij ther fore voris fisk ij gienn oc at the vprette oss voris skade till met som vij haffue liidt ther offuer.

Oc hues voldt oc mactt the haffue bedreffuit vdj fredelande. met fengzell oc roff. ther findher etthers koninglige Maiestat gode raad till. at the rette Capthener som haffue bedreffuit sodanne roff. motte straffes oc at the arme Jslannder motte vide. at thet er Etthers naadis koninglige Maiestatis landt oc at thet icke høre the Hamborger tiill.

Oc som the Hamborger ther paa arbeijde till forgieffs at regne oss for vdlendinger paa Jslandt etc. Huilcket vij forhober till etthers naadis koninglige Maiestattis hogmegtighedt. børnn oc arffuinge. aldrj skeer. Thij at som ethers nadis konigliige persoenn. oc etthers naadis børnn oc arffuinge Ere alle Etthers nadis fattige vnndersottis hoffueder oc gudt almegtiges forordinerede øffuerighedt ij Jslandt. Norge. oc here. saa ere vij for etthers nadis konninglige Maiestattis skyldt ij Jsland oc Norge. saa vell jndlendske somm ij Danmarck. Oc vij aldt voris liffuis tidt somm pligtige. redebon thienere. met liff oc godttz ij ald vnderdanighedt. findes ville oc skulle Etthers nadis konninglige hogmegtighedt vspardett. Datum Haffnie Sanctj Thome apostolj dag for juell. Anno etc. 1550.

Etthers konninglige Maiestattis vnderdanige. villige tro thienere.

borgemester oc raadt ij Kiøbnnehaffnn.